Værk til Slesvigske Musikkorps

Mit værk til Slesvigske Musikkorps er nu færdigkomponeret og afleveret til orkestret. Titlen er “Billeder fra en krig” og værket beskriver forskellige stemninger og følelser som jeg har forestillet mig kunne være i spil ved at deltage i krig. Værket skal uropføres i Braine i Frankrig som er Haderslevs venskabsby. Koncerten finder sted d. 10. november og er en del af markeringen af 100-året for 1. verdenskrigs afslutning, som er d. 11/11 kl. 11. På kirkegården i Braine er der et mindesmærke for faldne danske soldater som deltog i 1. verdenskrig på tysk side, da Sønderjylland var en del af Tyskland efter 1864 indtil genforeningen i 1920.

Værket er 15-16 min. og værket og koncerten er en gave fra flere sønderjyske kommuner til byen Braine.